January 6, 2025

Salgskoordinator til aftermarket-team

Sales Atlas Copco Denmark Albertslund

Salgskoordinator til aftermarket-team


Atlas Copcos produkter og løsninger spiller en nøglerolle i industrien – elektronik, medicinsk forskning, vedvarende energi, fødevareproduktion, infrastruktur og meget mere. Hos os arbejder du med de nyeste teknologier og banebrydende, bæredygtig innovation. Kom med på rejsen mod en bæredygtig fremtid!

Har du CRM-ekspertise, teknisk indsigt og erfaring fra en salgsafdeling? Så har vi en spændende karrieremulighed til dig.

Vi leder efter en back-office salgskoordinator til en stilling i vores Aftermarket-team i Atlas Copco Danmark, som skal bidrage til teamets mål om at sikre bæredygtigt salg ved at udvikle og vedligeholde gode kunderelationer og sikre den højeste kvalitet af aftermarket-service.

Du bliver en del af vores team på 6 kolleger med base på vores kontor i Albertslund, som har ansvar for at sælge og vedligeholde både servicekontrakter på Atlas Copcos installerede produkter og reservedele hertil. Vi arbejder tæt sammen og er back-ups for hinanden på tværs af ansvarsområder, når der er behov.

Din rolle
Som salgskoordinator vil du komme til at spille en nøglerolle i teamet gennem dit samarbejde med de udekørende sælgere og gennem dit bidrag til optimeringen af de interne processer og brugen af vores CRM-system. 

Du har god systemforståelse, kender din vej rundt i et CRM-system og forstår at udnytte mulighederne for at bruge det effektivt. Gennem en selvkørende og datadrevet tilgang tager du initiativ til at skabe overblik over nye og potentielle kunder, følge med i kundeaktiviteten, og kvalificere og følge op på leads. 

Rollen som salgskoordinator udføres fra kontoret og kræver ikke kundebesøg.

For at lykkes i rollen, har du

  • Nogle års erfaring fra en salgsorganisation – herunder gerne erfaring med koordinering med eksterne sælgere, håndtering af leads og at udforme tilbudsskabeloner
  • Stor erfaring med at bruge SAP C4C eller lignende CRM-system som dagligt arbejdsværktøj, og god erfaring med Office-pakken
  • En god evne til skabe stærke relationer til både kunder og kolleger
  • Gå-på mod og er initiativrig
  • En innovativ tilgang til at optimere interne processer og til at sikre, at forandringer bliver implementeret succesfuldt
  • Teknisk indsigt er en fordel, men en lyst til at lære vores produkter er vigtigst
  • Erfaring med både dansk og engelsk som arbejdssprog

Til gengæld tilbyder vi dig

  • At blive en del af en verdensopspændende koncern med mere end 55.000 medarbejdere i over 70 lande, som er førende inden for sit felt, og som vægter integritet og etisk adfærd meget højt
  • Nye udfordringer og mulighed for at lære hver dag
  • Gode kolleger
  • Fleksibilitet til at planlægge dit arbejde så det passer til dig
  • Adgang til gode jobmuligheder globalt som en del af Atlas Copco koncernen

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.
Har du spørgsmål til rollen, så tag fat på CTS Sales manager, Ebbe Damkjær på telefon +45 4075 7835.
 

Functional area: Sales
Country: Denmark
City: Albertslund
On-site/remote: Hybrid
Brand: Atlas Copco
Company Name: Atlas Copco Kompressorteknik A/S
Date of Posting: January 6, 2025
Last day to apply: February 2, 2025